Sådan gør du dit marsvin glad!

Tørkost
Marsvinet skal have en god tørkost tilsat c-vitamin. C-vitamin er livsvigtigt for marsvinet, der ligesom mennesket ikke kan danne det selv. Jeg bruger Ovator tørfoder tilsat c-vitamin. Det er godt og billigt.

Grønt
Om vinteren får mine dyr forskelligt købegrønt:

- grønkål
- hvidkål
- broccoli
- gulerødder
- rød peberfrugt
- lidt persille
- rødbeder

Om sommeren kommer de på græs så ofte som muligt. Da min græsplæne ikke er særlig stor, supplerer jeg med græs, vejbred og mælkebøtte hentet på de store grønne arealer omkring vores bolig.

Hø og vand
Marsvinet SKAL altid have adgang til frisk vand og hø. Hø er meget fiberrig og er med til at holde gang i dyrets mave. Man skal også huske på at marsvinet fra naturen af er stråspiser.

Grønkål er rig på c-vitamin og dyrene elsker det.

Tænder
Marsvinets tænder vokser hele livet, så de har brug for at slide deres tænder. Frugtgrene eller pilegrene/bøgegrene er gode.

GRENE FRA HYLD ER GIFTIGE.

Det er altid en godt ide at følge sine dyr vægtmæssigt. Vej dem en gang om ugen. Vægttab kan være tegn på sygdom eller tandfejl. Fortsætter vægttabet så søg dyrlæge.

Negle
Marsvinet slider ikke sine negle når det går på spåner eller hø. De skal derfor klippes jævnligt. Hvis du ikke har mod på at gøre det selv, kan dyrlægen eller dyrehandleren (hvis det er en god en) sikkert hjælpe dig. Selv bruger jeg en almindelig 3-i-1 negleklipper.

På følgende link kan du se hvordan du skal gøre. http://www.marsvineklub.dk/

Gå ind under SÆRTRYK, der finder du godt og relevant materiale omkring pasningen af dit marsvin.